Magnetisk loop #07

Vidunder eller myter?

(Return later for English version – – est. August 2016)
Der går mange fantastiske fortællinger om magnetiske loops fortræffelige egenskaber. En af de mere vedholdende vedrører dens store evne til at filtrere elektrisk genereret støj fra i og med at den kobler sig induktivt til radiobølgerne. Dermed dæmper man den elektriske komponent og modtager kun den magnetiske del af signalet. Dette skulle gøre den til favoritantenne hos amatører i tæt bymæssig bebyggelse og andre steder, hvor man massivt bliver udsat for elektrisk frembragt støj fra blandt andet dårligt dæmpede switch-mode strømforsyninger i LED-pærer, opladere mm. Støjen kan visse steder nemt ligge på S9 eller mere, så alt hvad der kan dæmpe den og fremme de “gode” signaler, er mere end velkomment. Og her skulle magnetiske loops være løsningen.

Men jeg tror ikke på det. Og når jeg bruger ordet ’tror’ i stedet for at skrive ’det passer ikke’ skyldes det, at jeg hverken fysisk eller matematisk mestrer tilstrækkelig avanceret teori til at kunne dokumentere min mavefornemmelse. Men jeg vil i det følgende prøve at argumentere for mit synspunkt. Men først lige en lille matematisk note:
Nogle gange har man behov for at illustrere et bestemt fænomen ved på samme tid at beskrive dets størrelse og dets retning. Det kan man gøre ved at tegne/forestille sig en pil. Pilens retning svarer til fænomenets retning og dens længde svarer til fænomenets styrke. En sådan pil er en repræsentant for det, man i matematikken og fysikken forstår ved ’en vektor’. Det er et særdeles nyttigt begreb, når man skal beskrive elektriske og magnetiske felter.

Og nu til mine overvejelser.

De er beskrevet her (Fjernfelt)
og
her (Nærfelt).

Links: