Fremstilling af print – PCB

Dårlig

Fra tid til anden viser det sig, en prøveopstilling resulterer i noget elektronik, som skal gøres permanent. Og så skal der fremstilles print.  Sådan var det også da jeg havde fået konstrueret  kode og diagram til en PMW styring af drejekondensatoren i en magnetisk loop antenne. Jeg har tidligere lavet print efter fotopapirmetoden og har anskaffet mig et gammeldags strygejern. Problemet med at overføre laserprinterens tryk til printpladen har jeg løst ved at anskaffet mig et stort lager af den helt rigtige slags fotopapir.

Epson Photo Quality Glossy Paper A4 med nummeret S041126. Og nummeret er vigtigt, for netop med denne produktion er det muligt med passende iblødsætning at få fjernet bagsiden uden at beskadige selve trykket. Det kniber gevaldigt med de fleste andre typer fotopapir, hvor emulsionen har meget svært ved at slippe.

Epson fotopapiret – the one and only

Det har tidligere kunnet fungere om end ikke helt uden problemer.

Denne gang var resultatet af mit første forsøg imidlertid ganske og aldeles ubrugeligt

Måske fordi printet var lidt større, end jeg tidligere har haft brug for.

Lettere irriteret besluttede jeg mig for at finde frem til, hvilken fremgangsmåde der kunne sikre et god resultat. Og vel at mærke et resultat som kan genskabes gang på gang. Det hele blev sat i system og der blev taget notater for at dokumentere, når den perfekte løsning dukkede op. Jeg har tre laserprintere, der alle bruger forskellig toner, så der var basis for at lave grundige forsøg. Og for nu at gøre en lang historie kort:

Metoden dur ikke.

Resultat var ofte, men ikke altid, så sørgeligt som vist på billedet

For selv om der fra tid til anden kommer et nogenlunde acceptabelt resultat, er det ikke noget som let lader sig gentage. Desuden var det kun min ældste printer, en HP 1200 Laserjet, som kunne bruges. Tonerpulveret til de to andre lod sig ikke let smelte af strygejernet, – det meste blev siddende på fotopapiret.

Ud med det strygejern!

Og held og lykke og respekt til jer, som kan få det til at lykkes.

Bedre

Hvor varmt er i grunden et strygejern? Den tanke meldte sig efter et par dages frugtesløse forsøg. Målinger viste at mit eksemplar lå mellem 130 – 150 grader. De viste også, at sålen IKKE har samme temperatur over det hele. Langt fra! Og her er en del af årsagerne til problemerne med strygejernsmetoden. Med et strygejern er det umuligt at varme fotopapiret ensartet. Og det er umuligt at opretholde et ensartet tryk..

Men stabile temperaturer mellem 130 – 150 grader passer fint til en almindelig bageovn.  Og et jævnt tryk leder tanken hen på en skruestik.

Ovn og skruestik som erstatning for strygejernet!

Så var det bare at gå i gang med ovnen og min maskinskruestik. Fotopapir og print blev spændt sammen i en sandwich mellem to stykker tynd jernplade og sat i ovnen. Det viste sig at 15 minutter ved 180 grader gav fine resultater.

Som kan genskabes.

Desværre bliver resultatet kun godt for netop de 120×20 mm. af printet, som skruestikkens kæber spænder over. Afsted til Harald Nyborg, der har en skruestik på 150 mm. To stk. blev indkøbt.  Da de er STORE, kræver de noget mere energi. 20 minutter ved 200 grader gav udmærkede resultater. Resultater som absolut var anvendelige og kunne genskabes.

En opstilling der virker – men den er TUNG og tager lang tid

Så jeg begyndte straks at overveje, hvorledes man kunne lave en rullepølsepresse af noget tykkere jernplade.

Et hæderligt resultat, som ofte kan opnås ved metoden

Bedst

Så vidt så godt indtil OZ1RT, Reiner, lagde vejen forbi på en klubaften, hvor vi sad og talte om printfremstilling og jeg berettede om mange dages eksperimenter.

– Skal jeg vise jer, hvordan man laver et print på fem minutter? spurgte han lidt flabet.

Fem minutter kan det nu ikke gøres på. Men det er tæt på. Hemmeligheden ligger i det papir, som man printer på. Reiner anvender fedtpapir. Fedtpapir ved du måske ikke hvad er, og så alligevel.

Fedtpapir er (blandt andet) det baggrundspapir, som selvklæbende labels sidder på, indtil man skal bruge dem. Printer man på fedtpapir, er det MEGET let at overføre den sorte toner til printpladen. Det HELE. Der sidder ikke nogle rester tilbage. Og der er heller ikke rester af hvidt fnuller mellem printbanerne. Jeg skiftede ovn og skruestik ud med en lamineringsmaskine. Labels kan købes i størrelsen A4 og det er en fordel at vælge en model, hvor der er få labels på et ark. Så er det lettere at få frigjort fedtpapiret. Et ark koster 1-2 kr. Den type, som er tykt og en smule gummiagtig virker lidt bedre end den mere tynde udgave, som minder lidt om bagepapir. Man skal nok lige overveje, hvad man kører gennem sin printer. Det skulle gerne komme helt igennem uden at afsætte noget på tromlen.

Perfekt? Næsten!

Sådan her gør jeg:

• Printpladen renser jeg GRUNDIGT af med Rens-Let
• Skyller og tørrer den.
• Fjerner det sidste fedt fra kobberet med acetone på en klud.
• Printer på fedtpapir (med min nyeste printer, HP Color LaserJet CP2025N, på max. kvalitet)
• 4 gange gennem min laminator (HeatSeal H425), som er indstillet på max temperatur. To gange med fedtpapiret øverst og to gange med printpladen øverst.
• Skiller (forsigtigt) fedtpapiret og printplade ad. Nu sidder toneren på printpladen.
• Printpladen får 10 minutter i ovnen ved 200 grader. (Altså UDEN fedtpapiret)
• Ætser i et bad af brintoverilte og saltsyre.
• Nyder synet af min fine printplade (og reparerer, hvis der er behov)
• Sender en venlig tanke til OZ1RT

Et alvorsord!

Det skal foregå UDENDØRS og du skal have vinden i ryggen. Der udvikles relativt let blandt andet klor (g) og det er ikke noget at spøge med. Får du det i lungerne, får du skader. Det er ikke nok, at du snupper et par mundfulde frisk luft, hvis uheldet er ude. Beskyttelsesbriller, handsker og kittel e.l. til at beskytte dit tøj er også en rigtig god ide.

Afsluttende kommentar.

Måske kan man bruge strygejern, hvis man ikke har adgang til en lamineringsmaskine, for toneren løsner sig relativt let fra papiret. Det er dog ikke noget, som jeg har prøvet.

God fornøjelse!